Velkommen til Glyngøre Vuggestue og Børnehave

“Natur og bevægelse. En hverdag med glæde, nærvær og sjov”

Vi er en privat institution, der ligger centralt placeret i Glyngøre. Vores fantastiske beliggenhed tæt ved skov og strand spiller en stor rolle i vores daglige pædagogiske aktiviteter. Vi opholder os meget ude og er ofte på ture til skoven og stranden. Vi lægger stor vægt på leg og bevægelse og vores institution blev DGI certificeret som motions- og bevægelsesinstitutioni 2015, hvilket betyder, at vi i dagligdagen med børnene arbejder med at skabe glæde og begejstring for fysisk aktivitet.

Institutionen består af to afdelinger – en vuggestue med børn i alderen 0 til 2 år og 11 måneder og en børnehave for børn i alderen 2 år og 11 måneder til 6 år.